SAS SEJLKLUB'S HJEMMESIDE
 

Klubbens målsætning

Klubbens målsætning er at øge interessen for sejlsport som afkoblende fritidsinteresse såvel for nye som for garvede sejlere,- herunder afholde kapsejlads og tursejlads og dele sejlerviden med andre sejlere.

I 2018 er vi vært for Interskandinavisk kapsejlads.

Derudover er der et udmærket samarbejde med sejlklubberne i Østersø kredsen, hvorunder Amagers sejlklubber hører.
Vi har stor tradition for at afholde og deltage i sejladsstævner.
Vi deltager i sommerhalvåret i ugentlige kapsejladser i klubbåden. Tirsdage sammen med Broforeningen og Torsdage sammen med Kastrup Sejlklub.

Vi har et varmt og nært samarbejde med vore to skandinaviske søsterklubber , SAS Yacht Club i Sverige og SAS Seilklub i Norge.

Vi deltager også i konkurrencesejladser på såvel ASCA-level som World Airline Championship.
 

Klubbens store aktiv er klubbåden i Kastrup Havn som kærligt passes af klubbens flittige bådsmænd. Klubbåden er en Maxi Magic, konstrueret af Pelle Pettersson, længde 8m og bredde 2,84m, svenskerrig og indenbords diesel motor.

Det er nemt at blive medlem af SAS Sejlklub. Kontingenter er kr 40 pr måned, og beløbet trækkes over lønnen. Pensionister og Eksterne får tilsendt opkrævning.
Medlemsskab opnås ved at udfylde en indmeldelsesblanket og sende den til SAS Sejlklub, CPHIY. 

Hvis du kunne tænke dig at være med, vil vi byde dig velkommen og på gensyn i SAS SEJLKLUB.

 

Med sejlerhilsen

Bestyrelsen

 
©2023. Alle rettigheder reserveret. >> SASsejlklub@gmail.com - en sektion i SAS Group Club Danmark << Updated 29.09.2023
Lav din egen hjemmeside med mono.net